Det allerførste blogindlæg

1. august 2021 - Skrevet af Kirstine Kolling

Juhuu.

Jeg har besluttet at starte et blog-element her på tusamotus.com. Og dette første indlæg handler egentligt bare om, hvad du kan regne med at finde ud af, hvis du følger med her.

De blogindlæg jeg selv har fået mest ud af at læse, er dem der handler om noget helt konkret. Helt håndgribeligt. 

Fx. hvordan man genopfylder sine neuland-tuscher. Eller hvilke kabler og specielle stik, man skal huske, når man skal lave et digitalt visuelt referat på sin ipad. Det kunne også være gode råd til tilværelsen som selvstændig. 

Kort sagt: Har jeg fundet ud af noget, som jeg tænker andre ville kunne bruge? Så deler jeg det her. 

Indtil nu står der følgende på idé-listen til indlæg:

  • Om visuelle benspænd - min hjerne er til for at få idéer, ikke opbevare dem.

  • Digital eller analog tegning?

  • Nem måde at tegne dine egne visitkort på.

  • Foldebøger.

  • Work-life-balance som småbørnsmor og selvstændig.

  • Mine refleksioner om de første 3 år som selvstændig.

Men listen vokser hele tiden. 

Tak fordi du læser med!

Forrige
Forrige

Livet er for kort til tørre tuscher