
Vi startede ud med at tale om dine forventninger til dagen. Et greb jeg også selv bruger når jeg holder kursus, fordi det tuner deltagerne ind på, hvad de gerne vil lære og lader dem lande trygt i rummet.
Hvorfor er det vigtigt med en god drejebog?
Drejebogen er dit vigtigste styringsredskab som underviser. Det er her alt er samlet og dit overblik ligger. Jeg vil altid hellere have en for detaljeret drejebog end at satse på, at jeg kan huske ting, når jeg står i undervisningssituationen. Det er min støtte, hvis jeg går kold.
Jeg bruger google-docs, men vælg den model, der passer bedst til dig.
Hvis en blok i din drejebog bliver for detaljeret, deler du den bare op i mindre bidder.
Drejebogen kan indeholde:
Alle praktiske informationer (Tid, sted, antal deltagere, kontaktperson ect.)
Liste over forberedelser
Liste over materialer, du skal huske
Tabel med: Tidspunkt, tid, overskrift, indhold, formål, materialer
Gode råd:
Find dit foretrukne format for et visuelt program.
Brug overskrifterne fra din drejebog, ikke mere.
Undgå at indsætte dine pauser - det giver fleksibilitet til at rykke rundt, hvis tiden skrider
Gør det dynamisk, hvis du vil genbruge det visuelle program til andre workshops. Skriv fx. tid og sted på post-its, i stedet for at skrive det direkte på programmet.
Et par overvejelser i forhold til tidsstyring:
Tidsangivelserne må gerne være delt ind helt ned til minuttal.
Ved både at have tidspunkt og tidsangivelse gør du det nemmere for dig selv at korrigere undervejs
Tiden skrider altid, men med drejebogen kan du hurtigt lægge en plan b - skære øvelser fra eller gå ned i tid, rykke pauser ect.
Hellere overforberedt… end at stå med for meget tid til overs og skulle træde vande. Ekstra indhold giver dig også mulighed for at skære øvelser fra, hvis du kan mærke på dagen, at de ikke passer til dine deltagere.
Hvad er formålet med et visuelt program?
Jeg er kæmpe fortaler for at bruge visuelle programmer. Det visuelle program tjener flere formål:
Det giver deltagerne et konkret ankerpunkt, så de kan følge med i progressionen for dagen
Det er et stort visuelt produkt, som stadfester din ekspertise og berettigelse som underviser
Det er et konkret visuelt produkt, som du kan bruge som eksempel på dine pointer i løbet af dagen. F.eks. i forbindelse med
Brug af farver - få farver og brugt strategisk
Visuelle hierakier
White space
Overskrifter
Procestegninger og flow
Du kan også evt. brug programmet som skabelon og opsamling på øvelser i løbet af dagen.
This is where the link will jump to
Hvorfor starte ud med en god fortælling?
Fordelene ved at starte med at fortælle en historie:
Du får folk med på vognen fra start, uden at de lægger mærke til det. Paraderne er nede, når vi lytter til historier og vi accepterer helt underbevidst alle de gode argumenter for at bruge grafisk facilitering, som du præsenterer - fordi det bliver pakket ind i gode anekdoter.
Når vi lytter til historier ser vi situationerne for os - vi tænker ganske enkelt i billeder, ikke i tal og grafer.
Du iscenesætter dig selv som underviser - og som eksperten i rummet.
Gode råd:
Brug eksempler fra din barndom og konkrete succeshistorier fra dit arbejde, hvor grafisk facilitering har hjulpet dig med xyz.
Underbyg evt. med en tegning i hånden eller et andet aggregat.
Brug det som en måde at introducere dig selv på.
This is where the link will jump to
Brug følgende øvelser i din undervisning - eller blev inspireret og tilpas dem så de passer til jeres kontekst og deltagere.
“Min seneste tegning”
1) Giv deltagere 5 min til at genskabe deres seneste tegning (eller en tegning de tegnede meget som børn).
2) Bed dem vise og forklare så meget som muligt om deres egen tegning til deres sidemand 10 min.
3) Bed dem nu bytte tegning med deres sidemand, finde en ny makker og gentage step 2, men nu med den nye tegning i hånden 10 min.
Formål: At opleve hvor meget information, der kan lagres i en tegning, og hvor nemt det er at huske og fortælle, når man har en tegning i hånden.
“Det er bare en firkant”
1) Del dine deltagere op i hold af 2 personer. Giv person A en simpel tegning med basisfigurer, og giv person B et tomt stykke papir. Person B må ikke se tegningen.
2) De skal sidde med ryggen til hinanden i mens person A forklarer alt hvad hun kan se på tegningen. Det er så person B’s opgave at tegne det hun får at vide.
3) Lad deltagerne sammenligne den originale tegning med den nye. Spørg dem: Var det svært? Nemt? Hvad var udfordrende?
Formål: At opleve hvor svært det kan være at snakke og forklare helt simple figurer og deres relation til hinanden (Forestil dig, hvor ofte folk kan tale forbi hinanden, når de snakker om borgerinddragelse eller diversitet)
“Tegn og gæt”
Del deltagerne op i to hold. Lad dem på skift tegne et ord, du har forberedt og skrevet på en post-it. Giv dem 30 sek - 1 min at tegne i.
Formål: At give god energi og komme lidt op i gear. Derudover bliver de presset til at tegen foran andre og på det store flipchart - hvilket er en god måde at lære på, at det ikke er så farligt.
“Tegn basisformerne”
Lær først deltagerne at tegne firkantede firkanter og runde cirkler. Lad dem derefter sidde og udfylde et ark med cirkler og firkanter. Vis dem evt. hvordan man lægger en simpel skygge.
Jeg har også vist øvelsen på min instagram her.
“Min morgenrutine” - lille skala
Lad deltagerne lave en simpel procestegning ved at tegne deres egen morgenrutine.
1) Bed dem udvælge 5 nedslagspunkter…
2) …Skrive hvert punkt ned…
3) …Lave et ikon til hvert punkt…
4) …Vise flow (med pile, fodspor, talrækkefølge eller andet…)
5) Husk overskrift og ramme
Formål: At prøve GF i praksis på noget helt simpelt. Giv dem feedback på deres brug af visuelle hierakier. Bruger de fx. farver på samme måde ved hvert punkt?
“Min morgenrutine” - stor skala
Lad dem gentage øvelsen men nu i grupper. De kan tegne den samme proces, hvor de merger deres respektive små tegninger, eller de kan tegne en ny proces, som alle kender godt.
Der skal tegnes på flipchart eller større papir. Alle skal bidrage til tegningen.
Formål: At prøve at tegne på stort papir. At lære at det ikke er farligt, når man gør det sammen. At lære at tage beslutninger, når der er tidspres.
This is where the link will jump to
Feltet grafisk facilitering dækker over effekter, principper, GF i praksis og gode bøger.
Brug følgende eksempler som inspiration i det omfang det giver mening for dig til at forklare dine deltagere hvad grafisk facilitering er, hvad det kan og hvordan det kan bruges i praksis.
Vis dine deltagere eksempler fra dine egne arbejdsprojekter, så det bliver så konkret for dem som muligt.
Grafisk facilitering i praksis
Visuelle præsentationer
En visuel præsentation er en tegning, du færdiggør 100% på forhånd, og bruger i et oplæg eller en præsentation. Det er et alternativ til en powerpoint præsentation.
Brug visuelle præsentationer til at forklare projekter, processer eller andre koncepter, hvor dit publikum har brug for det fulde indblik.
Visuelle præsentationer er et godt sted at starte, når man skal i gang med at bruge grafisk facilitering, for du kan forberede det hele på forhånd.
Eksempler på visuelle præsentationer:
Visuelle skabeloner
En visuel skabelon er genial til møder og processer, hvor du gerne vil samle input om konkrete emner fra dine deltagere. Visuelle skabeloner kan både være helt simple, men de kan også være meget udførlige og nærmest indgå som en facilitator i rummet i sig selv.
Den visuelle skabelon forbereder du på forhånd, og efterlader white space der hvor du gerne vil have dine deltageres input.
Visuelle skabeloner kan tegnes i alle formater og udfyldes enten ved at skrive direkte på eller med post-its.
Eksempler på visuelle skabeloner:
Visuelle referater
Visuelle referater - eller graphic recording, sketchnoting og visuel notetagning, kært barn har mange navne - er den disciplin indenfor grafisk facilitering som kræver den største grad multitasking.
Det er her hvor du lytter, kondenserer, nedfælder og illustrerer simultant.
Du kan lave din egne visuelle noter eller du kan tegne stort og lave visuelle referater forandre. Pointen er, at med visuelle referater foregår tegnedelen live.
Et eksempel på et før- og efterbillede af et visuelt referat:
Fordelingen af forberedelse og live tegning ved de forskellige typer af grafisk facilitering
Dette overblik viser graden af hvor meget man kan tegne som forberedelse og hvor meget der tegnes live ved de forskellige typer af grafisk facilitering i praksis. Den har til formål at vise deltagerne, at man sagtens kan lave en masse grafisk facilitering ved at starte med at lave visuelle præsentationer og skabeloner - man behøver med andre ord ikke at tegne live for at bruge grafisk facilitering i sit arbejde.
Her er mine tommelfingerregler til når jeg selv underviser
Jeg prøver selv at have følgende i baghovedet, når jeg underviser i grafisk facilitering, for at sikre den bedste læring for mine deltagere.
Practice what you pr… TEACH!
Brug alt hvad du lærer dine deltagere i praksis. Jeg bruger selv de forskellige greb indenfor grafisk facilitering, når jeg underviser. F.eks. visuelle skabeloner, live tegning og viser mine egne eksempler.
Hellere overforberedt end at træde vande…
Jeg vil altid hellere have ekstra øvelser i baghånden, så jeg kan udfylde tomme huller eller skifte ud i mit program, hvis jeg fornemmer at det er det, mine deltagere har brug for. Det giver ro til at være ovenpå.
En, to, mange - varierende refleksion
Jeg skifter mellem den individuelle refleksion, makker-øvelser og opsamling i plenum.
Skift mellem “op” og “ned”
Jeg sørger for at variere måden vi laver de forskellige øvelser på. Jeg skifter mellem at lade deltagerne sidde ved bordet, stå op og gå rundt mellem hinanden.
Husk pauserne
Det er så nemt at skippe pauser, eller korte dem ned, når man har meget på hjerte. Men der er brug for pauser, og de er enormt vigtige for at kunne lære. Så husk og respektér pauserne.
Lavt hængende frugter til at punktere modstand:
Tegn dine kursister og husk deres navne
Giv dem gaver
Bed om tjenester og input, hvis der er nogen der melder sig lidt ud - det får dem til at føle sig vigtige i rummet og øger chancen for at de bidrager positivt.
Slut på en “high”
Husk at sætte tid af til at slutte ordentligt af. Gennemgå hvad I har lært i dag. Stå op mens I gør det - gerne rundt om det visuelle program. Ros dine deltagere. Få dem til at sige hvad deres største aha-oplevelse har været. Giv hinanden high-fives og klapsalver.
Klik her og se de bøger, jeg får min inspiration fra
Inspirerende bøger


